Reglerne flyttede sig i juli
Hvad den digitale omnibus ændrede i EU's AI-forordning, hvad der gælder nu, og hvor superintelligens passer ind.
Den korte version
Den 27. juli 2026 ændrede EU sin AI-forordning. En ændringsforordning, den digitale omnibus om AI (forordning (EU) 2026/1744), skrev Artikel 4 om AI-færdigheder om og flyttede flere frister.
Pligten til at støtte udviklingen af AI-færdigheder består. Ordlyden er ændret. Organisationer skal ikke længere sigte mod et "tilstrækkeligt niveau" af AI-færdigheder. De skal træffe "foranstaltninger til at støtte udviklingen" af dem, og loven siger nu klart, at ingen skal garantere et bestemt niveau hos nogen enkeltperson.
Siden den 2. august 2026 har de nationale myndigheder kunnet håndhæve forordningen, og gennemsigtighedsreglerne for chatbots og AI-genereret indhold gælder. De strengeste regler, for højrisiko-AI inden for fx ansættelse og uddannelse, gælder nu som udgangspunkt først fra december 2027.
Forordningen bruger aldrig ordet superintelligens. Dens nærmeste redskab er en række pligter for udbyderne af de mest kapable AI-modeller til almen brug, som AI-kontoret har kunnet håndhæve siden august.
Memo 02 forklarede Artikel 4, som den blev skrevet i 2024. Dette memo opdaterer det.
Dette memo er en forklaring i et klart sprog. Det er ikke juridisk rådgivning.
Hvad Artikel 4 siger nu
Den nye tekst, der har gældt siden den 27. juli 2026:
Udbydere og idriftsættere af AI-systemer træffer foranstaltninger til at støtte udviklingen af AI-færdigheder hos deres personale og andre personer, der er involveret i drift og anvendelse af AI-systemer på deres vegne, under hensyntagen til deres tekniske viden, erfaring og uddannelse og den kontekst, hvori AI-systemerne skal anvendes, og under hensyntagen til de personer eller grupper af personer, som AI-systemerne skal anvendes på. Denne forpligtelse pålægger ikke udbydere eller idriftsættere at garantere et specifikt niveau af AI-færdigheder hos nogen enkeltperson.
Den gamle tekst krævede, at udbydere og idriftsættere traf "foranstaltninger til i videst muligt omfang at sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-færdigheder" hos de samme personer.
Tre ting at lægge mærke til.
For det første er det meste uændret. Pligten gælder stadig både udbydere og idriftsættere. Den omfatter stadig personalet og alle andre, der bruger AI på organisationens vegne. Hvad der er nok, afhænger stadig af folks viden og erfaring, af sammenhængen og af de mennesker, AI'en bruges på.
For det andet er fokus flyttet fra et bestemt niveau af AI-færdigheder til selve foranstaltningerne. Du skal træffe foranstaltninger, der støtter udviklingen af medarbejdernes AI-færdigheder. Den nye sidste sætning gør det klart, at du ikke står til ansvar for det niveau, den enkelte person når.
For det tredje har det offentlige nu også en opgave. Kommissionen og medlemsstaterne skal støtte udbydere og idriftsættere, især små og mellemstore virksomheder. Kommissionen skal offentliggøre praktiske eksempler på, hvordan pligten overholdes, og AI-udvalget skal vedtage henstillinger (Artikel 4, stk. 2 og 3).
Hvad den nye ordlyd ikke betyder
Den betyder ikke, at du kan lade være med at gøre noget. "Træffe foranstaltninger" betyder stadig foranstaltninger, og de skal passe til dine folk og den måde, de bruger AI på.
Kan du ikke vise, hvad du har gjort, bliver det svært at vise, at du har overholdt reglerne.
Den svækker ikke reglerne for højrisiko-AI. Når de regler gælder, skal en idriftsætter overdrage det menneskelige tilsyn til personer med den nødvendige kompetence, uddannelse og myndighed og give dem den nødvendige støtte (Artikel 26, stk. 2). Det er et højere krav end Artikel 4, og det er ikke ændret.
Europa-Kommissionens spørgsmål og svar om AI-færdigheder beskriver stadig, hvordan rimelig praksis ser ud. Der er ikke krav om et certifikat. Du kan føre en intern oversigt over den oplæring og de andre tiltag, du har gennemført. Der kræves ingen særlig styringsstruktur. Og folk, der bruger et generelt værktøj som ChatGPT, bør have at vide, hvilke risici det har, fx at det kan producere forkerte oplysninger, der lyder rigtige. Det afgørende er i sidste ende, om tiltagene passer til folkene og deres brug af AI, ikke papirerne alene.
Hvem håndhæver det
Siden den 2. august 2026 har nationale markedsovervågningsmyndigheder ført tilsyn med forordningen i hver medlemsstat. Artikel 99 fastsætter ingen særskilt bøde for overtrædelse af Artikel 4. Medlemsstaterne fastsætter sanktionerne, og de skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
I Danmark udpeger loven, der supplerer forordningen (lov nr. 467 af 14. maj 2025), Digitaliseringsstyrelsen som centralt kontaktpunkt. Den fordeler tilsynet med bestemte forbudte former for AI-praksis mellem Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen og fastsætter en særskilt ordning for domstolenes egen brug af AI i deres dømmende virksomhed. For forordningens øvrige dele forklarer Digitaliseringsstyrelsen, at tilsynsmyndigheden afhænger af, inden for hvilket område AI bruges.
Vores læsning: en myndigheds spørgsmål kommer som regel, efter at noget er gået galt, og de vil være enkle. Hvad gjorde I for at forberede de involverede? Hvornår? En kort, dateret oversigt besvarer begge.
Hvad der gælder siden 2. august 2026: gennemsigtighed
Artikel 50 fastsætter pligter om gennemsigtighed. For en lille organisation er pligterne typisk relevante i følgende situationer.
- En chatbot eller stemmeassistent, der taler med offentligheden. Folk skal have at vide, at de har med en AI at gøre, medmindre det er åbenlyst. Pligten ligger hos udbyderen af systemet, så tjek, at det værktøj, du bruger, gør det, og slå det ikke fra.
- Tekst, du offentliggør. Hvis du offentliggør AI-genereret eller AI-manipuleret tekst for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, skal du oplyse om det. Undtagelsen: teksten har været gennem en reel menneskelig gennemgang eller redaktionel kontrol, ikke blot en stave- og grammatikkontrol, og en person eller organisation har det redaktionelle ansvar for udgivelsen.
- Deepfakes. Hvis du offentliggør billeder, lyd eller video, der er lavet eller ændret med AI, og som ligner virkelige personer, steder eller begivenheder og kan fremstå ægte, skal du oplyse om det, senest når folk første gang ser eller hører det. Åbenlyst kunstneriske, satiriske eller fiktive værker har lempeligere regler, og brug, der ved lov er tilladt for at afsløre, forebygge eller retsforfølge forbrydelser, er undtaget.
- Følelsesgenkendelse og biometrisk kategorisering. Hvor brugen overhovedet er tilladt, skal de berørte personer have det at vide, undtagen ved visse former for brug, der ved lov er tilladt i forbindelse med efterforskning af forbrydelser. Følelsesgenkendelse på arbejdspladsen og i uddannelse er forbudt, undtagen af medicinske eller sikkerhedsmæssige grunde.
Udbydere af værktøjer, der genererer lyd, billeder, video eller tekst, skal også mærke resultatet i et maskinlæsbart format, med visse undtagelser, fx værktøjer, der kun hjælper med almindelig redigering. Værktøjer, der allerede var på markedet før den 2. august 2026, har frist til den 2. december 2026.
Hvad der er flyttet, og hvad der ikke er
- Selvstændig højrisiko-AI. De anvendelser, der er opført i bilag III, fx visse former for AI til ansættelse, uddannelse, kreditvurdering og adgang til offentlige ydelser: kravene gælder som udgangspunkt fra den 2. december 2027 i stedet for den 2. august 2026. Systemer, der allerede er i brug før da, er som udgangspunkt kun omfattet, hvis deres design ændres væsentligt bagefter, med en særskilt frist for systemer, som offentlige myndigheder bruger.
- Højrisiko-AI indbygget i regulerede produkter, fx maskiner, legetøj og medicinsk udstyr (bilag I): fra den 2. august 2028.
- Nye forbud. Fra den 2. december 2026 forbyder Artikel 5 også at levere AI-systemer, der er lavet til at generere intimt materiale uden samtykke eller materiale med seksuelt misbrug af børn, eller som let kan gøre det uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, og at bruge et AI-system til det formål, med de betingelser og undtagelser, som bestemmelsen fastsætter.
- Uændret. De oprindelige forbudte former for praksis i Artikel 5 har gældt siden den 2. februar 2025. Pligterne for udbydere af AI-modeller til almen brug har gældt siden den 2. august 2025. Modeller, der allerede var på markedet før den dato, har frist til den 2. august 2027.
Superintelligens og loven
Flere af de virksomheder, der bygger AI, siger, at deres mål er superintelligens: AI, der langt overgår de dygtigste mennesker i næsten alt kognitivt arbejde. Et sådant system findes ikke i dag. Ordet står i deres missionserklæringer, i navnene på deres afdelinger og i deres offentlige breve.
AI-forordningen bruger det ikke. Forordningen regulerer ikke fremtidige systemer ved navn. Den regulerer kapacitet gennem en kategori, der hedder AI-modeller til almen brug med systemisk risiko. En model formodes at høre til kategorien, når den samlede beregningsmængde, der er anvendt til træningen, overstiger 1025 flydende kommatalberegninger (Artikel 51). Udbyderen skal:
- evaluere modellen, herunder med kontradiktorisk afprøvning;
- vurdere og begrænse systemiske risici på EU-plan;
- følge og dokumentere alvorlige hændelser og uden unødig forsinkelse indberette dem til EU's AI-kontor og, hvor det er relevant, til nationale myndigheder;
- beskytte modellen og dens infrastruktur mod cyberangreb.
Disse pligter i Artikel 55 er forordningens nærmeste redskaber over for systemer, der nærmer sig superintelligens. Siden den 2. august 2026 har Kommissionen gennem AI-kontoret kunnet give bøder til udbydere, der overtræder dem, på op til 3% af den samlede globale årsomsætning eller 15 mio. euro, alt efter hvad der er højest (Artikel 101). Den 29. august 2026 annoncerede den ansvarlige EU-kommissær formelle anmodninger om oplysninger til udbydere om modelsikkerhed, ekstern evaluering og overvågning efter lancering. Den 1. september oplyste Kommissionen, at anmodningerne var sendt til mere end 30 AI-virksomheder.
Uden for loven er debatten mere højlydt. I oktober 2025 opfordrede en offentlig erklæring, organiseret af Future of Life Institute, til et forbud mod at udvikle superintelligens, indtil forskerne bredt er enige om, at det vil ske sikkert og kontrollerbart, og offentligheden klart bakker op.
For en lille organisation er den praktiske pointe enklere. Du kommer ikke til at bygge en superintelligens. Du kommer til at bruge værktøjer fra virksomheder, der siger, at de prøver. Loven lægger pligterne for de mest kapable modeller på dem, der laver dem. Dine pligter er dem i dette memo: foranstaltninger, der støtter udviklingen af AI-færdigheder, gennemsigtighed der, hvor du tager AI i brug eller offentliggør, og, hvis et system, du bruger, klassificeres som højrisiko, højrisikokravene, som gælder som udgangspunkt fra december 2027.
En praktisk tjekliste
Til den, der gerne vil vide, hvad der skal gøres i denne måned.
- Fortsæt med det, Memo 02 beskrev: giv folk oplæring og instruks i de AI-værktøjer, de faktisk bruger, og lav korte regler for værktøjerne.
- Skriv ned, hvad du har gjort, med datoer: hvem der har fået oplæring eller instruks, i hvad, og hvornår. Opbevar det sammen med organisationens øvrige dokumentation for regelefterlevelse.
- Hvis en chatbot taler med offentligheden på jeres vegne, så tjek, at den siger, at den er en AI.
- Hvis I offentliggør AI-genereret tekst for at informere offentligheden om spørgsmål af offentlig interesse, så udpeg en person, der gennemgår den grundigt og har det redaktionelle ansvar, eller oplys, at teksten er AI-genereret.
- Lav en liste over de AI-systemer, I bruger til ansættelse, uddannelse, kredit eller adgang til ydelser, og undersøg, om hvert system klassificeres som højrisiko efter Artikel 6, herunder om undtagelsen i Artikel 6, stk. 3, for snævre proceduremæssige opgaver og lignende gælder. Er det højrisiko, gælder kravene som udgangspunkt fra den 2. december 2027. Begynd forberedelsen nu.
- Find ud af, hvor du kan få vejledning. I Danmark er Digitaliseringsstyrelsen centralt kontaktpunkt.
En bemærkning om Memo 02
Memo 02 citerede Artikel 4, som den lød før den 27. juli 2026. Dets praktiske råd holder stadig: giv folk oplæring i de værktøjer, de bruger, lav en kort politik, og før en oversigt. Hvor Memo 02 taler om et "tilstrækkeligt niveau" af AI-færdigheder, kræver loven nu foranstaltninger, der støtter udviklingen af dem.
Hvad Foreningen gør
Vores gratis AI Fluency-kurser på dansk og engelsk dækker det, loven kalder tiltag for AI-færdigheder: hvad du kan uddelegere til AI, hvordan du beder om det, hvordan du vurderer resultatet, og hvad du skylder dem, der læser det. Vi sælger hverken AI-værktøjer eller kurser.
Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte, så skriv til os.
Afslutning
Ændringerne i juli gjorde Artikel 4 lettere at overholde. I august begyndte håndhævelsen af forordningen. For Artikel 4 kan en lille organisation tage udgangspunkt i ét spørgsmål: hvad har I gjort for at forberede jeres folk, og kan I vise det?
Skriv det ned i denne måned.
Ali Al Mokdad
Stifter, AI Literacy Foundation
Dette memo er en forklaring i et klart sprog. Det er ikke juridisk rådgivning. Det beskriver EU's AI-forordning som ændret ved forordning (EU) 2026/1744 på datoen ovenfor. Vejledning og nationale regler udvikler sig fortsat. For forpligtelser, der er specifikke for din organisation, bør du rådføre dig med en kvalificeret advokat.